Business i Lejre: Iværksætternetværk, erhvervsstrategi og budgethøring
I september 2026 var erhvervsindsatsen i Lejre Kommune præget af en kombination af målrettet vejledning til virksomheder, netværksaktiviteter for iværksættere og politiske beslutninger med betydning for kommunens udvikling. Kommunen arbejdede samtidig videre med at omsætte erhvervsstrategien for 2025-2030 til konkrete indsatser, mens budgetforslaget for 2027-2030 blev sendt i høring.
Kort overblik
Lejre Kommune havde i september fokus på at styrke den lokale erhvervsservice og gøre kommunens tilbud mere tilgængelige for både nye og etablerede virksomheder. Den kommunale erhvervsservice omfattede sparring om blandt andet etablering, drift og udvikling, og kommunen henviste virksomheder til Erhverv Lejre som indgang til vejledning og kontakt.
Et konkret initiativ var netværket IVRQ for kvindelige iværksættere i Lejre Kommune. Det første møde blev afholdt 3. september 2026 i Bevægelseshuset Siala i Hvalsø, og endnu et møde var planlagt til 23. september. Netværket var tilrettelagt som et fortroligt forum, hvor deltagerne kunne udveksle erfaringer og få adgang til et lokalt iværksættermiljø.
På det politiske område besluttede Kommunalbestyrelsen 10. september at sende budgetforslaget for 2027-2030 i høring. Budgetprocessen var relevant for virksomheder, fordi kommunens prioriteringer på blandt andet byggeri, anlæg, service og lokale faciliteter havde betydning for kommende opgaver, indkøb og rammevilkår.
Erhvervsstrategien satte retningen
Lejre Kommune arbejdede i september videre med erhvervsstrategien for 2025-2030. Strategien beskrev kommunen som et attraktivt sted for virksomheder og samlede den erhvervspolitiske indsats om tre pejlemærker: mere klimaviden og flere klimatilbud og -partnerskaber, et dynamisk iværksættermiljø samt øget dialog, vejledning og videndeling.
For virksomheder i Lejre Kommune betød strategien, at den kommunale erhvervspolitik ikke alene handlede om myndighedskontakt. Den lagde også op til, at kommunen skulle arbejde med viden, netværk og samarbejder, som kunne gøre det lettere for virksomheder at udvikle sig og finde relevante tilbud. Implementeringen lå hos Erhverv Lejre i samarbejde med virksomheder, Erhvervsrådet, Erhvervshus Sjælland og erhvervsorganisationer.
Handlingsplanen for 2026 indeholdt 22 indsatser inden for strategiens tre pejlemærker. Det gav en konkret ramme for årets arbejde og gjorde det muligt at se erhvervsstrategien som et flerårigt program frem for en enkeltstående politisk udmelding. For det lokale erhvervsliv var især den løbende dialog med kommunen og adgangen til vejledning centrale elementer.
Strategiens klimadel havde samtidig en direkte erhvervsmæssig relevans. Klimaviden, klimatilbud og partnerskaber kunne indgå i virksomhedernes arbejde med omstilling, ressourcer og nye løsninger, men kilderne beskrev ikke konkrete septemberaftaler med bestemte virksomheder. Derfor var det ikke muligt at fastslå, hvilke virksomheder eller brancher der havde fået nye klimarelaterede samarbejder i måneden.
Netværk for kvindelige iværksættere
IVRQ-netværket var en af de mest konkrete erhvervsaktiviteter i september. Netværket var målrettet kvindelige iværksættere i Lejre Kommune og blev etableret som et fortroligt forum. Det første møde fandt sted 3. september 2026 fra klokken 9.00 til 12.00 i Bevægelseshuset Siala, Mulden 50 i Hvalsø.
Et lokalt netværk af den type kunne give iværksættere mulighed for at dele erfaringer om etablering og drift i en kommune, hvor mange virksomheder var små eller nystartede. Den konkrete betydning i september var først og fremmest, at kommunen stillede en organiseret mødeform og en lokal kontakt til rådighed. Der forelå ikke oplysninger om deltagerantal, virksomhedernes brancher eller konkrete aftaler fra møderne.
Netværket fortsatte med et møde 23. september 2026 og var planlagt til at mødes igen i oktober og november. Den planlagte møderække viste, at initiativet var tænkt som et løbende netværk og ikke som et enkelt arrangement. Det gav deltagerne mulighed for at opbygge relationer over tid, hvilket kunne være relevant for videndeling, samarbejde og adgang til lokale erhvervskontakter.
Kommunens erhvervskonsulent Thomas Nymann Nederland var oplyst som kontaktperson for IVRQ. Den direkte kontakt gjorde det muligt for interesserede iværksættere at få information om netværket uden at gå gennem en ekstern organisation. Det understøttede strategiens mål om et stærkere iværksættermiljø og mere dialog og vejledning.
Kommunal erhvervsservice for virksomheder
Erhverv Lejre beskrev i september kommunens erhvervsservice som et tilbud til personer med en virksomhedsidé, nystartede virksomheder og etablerede virksomheder. Kommunen tilbød sparring og vejledning om etablering, drift og udvikling. Det gjorde erhvervsservicen relevant på tværs af virksomheders livsfaser, fra den første idé til videreudvikling af en eksisterende forretning.
Den lokale erhvervsservice havde betydning, fordi virksomhederne kunne få en kommunal indgang til spørgsmål om deres næste skridt. Kommunens erhvervschef Morten Dam Jespersen og erhvervskonsulent Thomas Nymann Nederland var oplyst som kontaktpersoner. De konkrete sider indeholdt ikke en opgørelse over antal henvendelser, sager eller virksomheder, der havde modtaget vejledning i september.
Erhverv Lejre skulle samtidig implementere erhvervsstrategien for 2025-2030 gennem årlige handlingsplaner. Arbejdet skulle ske i samarbejde med virksomheder, Erhvervsrådet, Erhvervshus Sjælland og erhvervsorganisationer. For virksomhederne betød modellen, at kommunens erhvervsindsats var koblet til både lokal dialog og regionale erhvervstilbud.
Kommunens offentlige erhvervssider viste desuden, at virksomheder kunne finde oplysninger om udbud og opgaver for Lejre Kommune samt bygge- og anlægsopgaver. Sådanne oplysninger var relevante for leverandører og entreprenører, fordi kommunale indkøb og anlægsprojekter kunne give adgang til konkrete opgaver. Der blev ikke i det tilgængelige materiale identificeret en specifik ny kontrakt eller tildeling fra september.
Budgetforslaget for 2027-2030 blev sendt i høring
Kommunalbestyrelsen besluttede 10. september 2026 at sende budgetforslaget for 2027-2030 i høring. Høringen var et led i den kommunale budgetproces og gav borgere, organisationer og andre interessenter mulighed for at forholde sig til forslagets prioriteringer, før budgettet blev endeligt behandlet.
For erhvervslivet var budgetprocessen relevant, fordi kommunale beslutninger påvirkede rammerne for lokale bygge- og anlægsopgaver, institutioner, mobilitet og service. Et budgetforslag var dog ikke det samme som en endelig bevilling, og det var derfor ikke muligt i september at beskrive alle fremtidige projekter som besluttede opgaver.
Den gældende budgetaftale for 2026-2029 indeholdt blandt andet planer om udvidelse af Lejre Børnehus, flere klasselokaler på Allerslev Skole, et nyt plejehjem i Hvalsø, en ny kunstgræsbane i Kr. Såby, renovering af eksisterende kunstgræsbaner og flere cykelstier. Aftalen omfattede samlet cirka 360 millioner kroner til anlæg frem til og med 2029.
Disse prioriteringer havde en lokal erhvervsmæssig betydning gennem efterspørgsel efter rådgivning, byggeri, anlæg, håndværk og andre leverancer. De kunne også påvirke kommunens attraktivitet for medarbejdere og virksomheder gennem bedre institutioner, skoler, idrætsfaciliteter og forbindelser. Materialet dokumenterede ikke, hvilke virksomheder der havde fået eller ville få opgaverne.
Kommunens anlægsplaner og lokale rammer
De flerårige anlægsplaner omfattede projekter flere steder i Lejre Kommune. Et nyt plejehjem i den nordlige del af Hvalsø var blandt de større projekter, som Kommunalbestyrelsen havde besluttet at arbejde videre med. Projektet var både en velfærdsopgave og en potentiel bygge- og anlægsopgave, men kilderne gav ikke i september en opdateret tidsplan, entreprisestruktur eller samlet projektøkonomi.
Skole- og daginstitutionsprojekter havde også betydning for kommunens arbejdsmarked og bosætning. Udvidelsen af Lejre Børnehus og flere klasselokaler på Allerslev Skole var planlagt for at imødekomme kommunale behov. Kapacitet i dagtilbud og skoler kunne gøre det lettere for familier at bo og arbejde lokalt, men der forelå ikke en septemberopgørelse over effekten på rekruttering eller virksomheders bosætning.
Investeringer i kunstgræsbaner og cykelstier indgik ligeledes i budgetaftalen. Foreningsfaciliteter kunne styrke lokale mødesteder, mens cykelstier kunne forbedre forbindelser mellem boligområder, stationer og arbejdspladser. Den lokale betydning af projekterne var dermed bredere end selve anlægsfasen, selv om de konkrete erhvervseffekter ikke var opgjort for september.
Samlet viste september, at erhvervsudviklingen i Lejre Kommune foregik gennem både direkte erhvervsservice og bredere kommunale investeringer. De to spor var forskellige, men de hang sammen: Virksomheder havde brug for vejledning og netværk på kort sigt, mens infrastruktur, institutioner og kommunale faciliteter satte rammerne for den langsigtede udvikling.
